Hvorfor Skala N?

Rigtig mange modeljerbanefolk er begyndt med modeltog i barnealderen, plus at man interesserer sig for de virkelige jernbaner.

Der er så at sige indsneget sig en bacille.

Næsten altid er man startet med skala H0 (H nul).

Men drømmene om at etablere et anlæg strander ofte på den manglende plads. Og drømmen om lange kørestrækninger, gode rangerområder, en flot banegård og så skal der selvfølgelig også lige være plads til landskab, byer osv. kan sjældent realiseres på de 2 gange 3 meter, eller hvad man har til rådighed.

Altså har man en samling af lokomotiver og vogne, som aldrig kommer ud og køre.

Så er det man kan se ideen med N skala: her kan der bygges et anlæg der er 4(fire!) gange så stort, som det, man kan bygge i H0 - eller sagt på en anden måde: et anlæg i skala H0 fylder en fjerdedel i skala N. Og så bliver der pludselig plads til at realisere sine drømme.

Da skala N kom til verden for nu over 40 år siden, var det grove modeller sammenlignet med i dag, hvor N materiel sagtens kan måle sig i nøjagtighed og detaljer med H0.

Så besøg os på en af de mange messer og offentlige udstillinger, og bliv overbevist!

Du er her: Home :: Indhold :: Nyheder :: Ude i verden :: Hvorfor Skala N?