The Malta Railway

Malta Jernbane, også i størrelse N

(The Malta Railway)

Vi holdt ferie på Malta i år, og det er ikke et sted man skal tage hen for at studere nutidige jernbaner.

Men man kan dog dyrke Jernbane arkæologi. For der har været jernbane på Malta.

Den blev åbnet i 1883 og på grund af konkurrence fra busser blev den lukket igen allerede i 1931. Se så  behøver min historie jo ikke at være længere, men jeg vil dog fylde lidt på. Italien gik ind i 2. verdenskrig på Tysk side den 10.juni 1940, og allerede dagen efter begyndte Italienerne at bombe Malta.  Selv om bomber er en alvorlig sag, så kunne alle trække lidt på smilebåndet, da Mussolini kort efter starten kunne annoncere, at nu havde Italienerne ødelagt de Maltesiske jernbaner, som jo ellers var blevet lukket 9 år før. På sin vis fik man brug for noget af anlægget, fordi jernbanen havde været ført ind til Valetta igennem en tunnel, som man så brugte som beskyttelsesrum.  På 3 år blev Malta det mest bombede område under 2.verdenskrig. Øen er ca. 27 km lang og 14,5 km bred og på dette lille område, blev der kastet 14.000 tons bomber mest koncentreret om byer  havn og flyvepladser. I StorLondon blev der til sammenligning kastet 18.000 tons. Så der var i høj grad brug for beskyttelsesrum.

Jernbanen på Malta var smalsporet med 1 meter sporvidde og var cirka 7 miles lang(10-11 km) og gik fra hovedstaden Valetta til Mdina øens gamle hoved by, hvilket er ca på tværs af øen.Banen har haft 10 lokomotiver.  Det er muligt at købe en model af et af banens lokomotiver i størrelse N, og det er et sådant, som er på billedet Det er dog en støbt model, som ikke kan køre.  Lokomotivet er en Beyer Peacock maskine leveret fra Manchester i 1895, og der blev leveret 3 stk af denne type. Beyer Peacock har leveret lokomotiver til en række Britiske baner.

Maltalokomotiv

Den offentlige transport blev som skrevet omlagt busser og i alle souvenir forretninger har de souvenirs omhandlende de gamle busser.  Det er muligt at købe en N størrelse model af en Bedfordlignende bus. Busserne på hovedøen Malta var tidligere gule og på den nærliggende mindre ø Gozo var de tidligere grå. Man kan få modeller i begge farver og de koster i omegnen af 3 euro.

 

Den nuværende busdrift er Arriva, som har malet Deres busser i en skrækkelig grågrøn farve.

Der er en udmærket færgefart til den nærliggende ø Gozo, med to færger, som har en sejltid nogenlunde som på Helsingør-Helsingborg. Overfarten sker fra en færgehavn i den nordlige ende af  Malta. De nuværende færger er bygget på Malta i slutningen af halvfemserne. Der er en tredje færge, som sejler direkte mellem Valetta  og Gozo.  Gozo overfarten blev tidligere varetaget af 2 danskbyggede færger, nemlig jernbanefærgene fra Helsingøroverfarten, Helsingør og Helsingborg. Før dem var der en færge fra Kalundborg Juelsmindeoverfarten.

Lidt statistik om Malta

Omkring anden verdenskrig boede der 280.000 på Malta. Idag er der over 410.000. Hertil skal lægges over 1.000.000 turister årligt, så der er vel i gennemsnit altid over en halv million.

Øerne Malta og Gozo er på 316 kvadratkilometer tilsammen. Til sammeligning er Øen Als i Danmark på 312 kvadratkilomter. Det giver en befolknijngstæthed på Malta på over 1250 pr. kvadratkilometer, hvor den i Danmark er 62. 

HansC

Du er her: Home :: Nyheder :: Artikler :: The Malta Railway