Stuttgart 2012

Så er vi hjemme igen fra den årlige Stuttgart tur. Den formede sig lidt anderledes end de foregående år, men var stadig en god oplevelse. Takket være Peter Elleby kom vi derned i bil, og vi havde 2 moduler med, som var lavet til at de kunne være i en Skoda. Vi tog af sted tirsdag den 20. og havde en overnatning på vejen på et hotel i Bad Brückenau. Der kommer en separat historie omkring dette sted.

Vel ankommet til Stuttgart om onsdagen, ventede vi en tid før anlægget blev bygget hele vejen hen til vore 2 moduler. De synede nu ikke meget i forhold til de omkringliggende. Jeg havde lavet dem så det skulle ligne et stykke Danmark, eller rettere sagt 2, da de spormæssigt var tilrettet så de passede til NCI standard i den ene ende og vores standard i den anden ende. De vil således kunne bruges omvendt, så vi også kan bruge dem herhjemme.  Når man laver moduler med landskab er det jo næste som et maleri i tredimensionel udførelse, og jeg prøver at lægge en historie ind i hver.

På det ene modul er hovedhistorien en Å, hvor der ligger et varehus med en lille kaj, hvor der tidligere har været noget fragttrafik med pramme på åen. Ved siden af varehuset er et slæbested, hvor der bliver trukket både op til eftersyn.  Begge moduler er faktisk tiltænkt at være i epoke 2, men kan vel bruges til at dække perioden ca. 1930 – 1960. Bådene ved slæbestedet trækkes i land ved hjælp af en damptraktor samt med et løft af den tidligere fragt kran fra fragtprammenes tid. Stien hvor hestene har trukket prammene er groet til. Kun en lille rest ved bådebroen eksisterer endnu. Der har også tidligere været små dampslæbebåde. Det tidligere varehus bruges nu mest til opbevaring af reservedele til bådene, ligesom der bygges mindre robåde. Det der fortæller om epoken på dette modul er damptraktoren og den ældre Bedford lastbil. En enkelt hest prøver at slippe fri af tøjeret, fordi den er blevet skræmt af damptraktoren.

Varehuset ved åen

På det andet modul er der et lille trelænget husmandssted med stråtag. Huset er bygget i den Østdanske stil med smalle længer, hvor der ikke er gange inde i huset.  Huset stammer fra 1700 årene og originalen kan ses på Frilandsmuseet i Sorgenfri. Den lille udbygning bag til er bageovnen, men på modellen har ejerne allerede omkring århundredeskiftet skiftet til et støbejernskomfur og bageovnen bruges hovedsageligt til opbevaring.  Der fører en mindre markvej ned til husmandsstedet, og man ser lastbilen, som har hentet de seneste dages æglægning med videresalg for øje. På dette modul er epoke 2 mere synligt. Dels på grund af lastbilen, men der er træhegn omkring markerne med dyr, noget som man nok ikke kunne se så meget til efter 1960. Ved landarbejderhuset holder den lokale bager, som har en runde med salg af brød. Bilen er en Austin 7 fra 1927. På den høstede mark har man ikke fået kørt tærskeværket tilbage til maskinhuset. Det tilhører en større gård i nærheden, og det er også trukket af spil fra en damptraktor, når det er i brug. Men man måtte efterlade tærskeværket, da traktoren havde brug for en reparation hos den lokale smed. Jan Madsen, som den nuværende ejer af husmandstedet hedder, er ved at gøre klar til at køre gylle ud på marken.Det trelængede husmandsted

Men alt dette synede jo ikke meget når det var placeret ved siden af 18 meter tysk landskab, bygget med 80 cm dybde. Baggrunde i skulderhøjde hjalp til at gøre disse moduler særligt imponerende. De var bygget af Claus Ludvig over en periode på 10 år og indeholdt alle mulige slags detaljer. Der var blandt andet en bro i et par meters længde, som var anlagt så de så ud som landskabet omkring Mainzfloden. Disse moduler vejede i øvrigt over 2½ tons. Jeg beskriver disse moduler særligt, da det blev vores arbejde at passe kørslen på disse. Det var en tosporet strækning uden sidespor, så det lyder jo let nok, når der køres analogt.

Men der tog man helt fejl. Modulerne var anlagt som et stort U, så med de høje baggrunde kunne man ikke se fra den ene ende til den anden. Udsynet blev i øvrigt forstyrret af en ca. 3 meter lang tunnel, i den ende, hvor vi fik tog fra Belgien. Nu er det sådan at analoge lokomotiver ikke kører lige stærkt ved det samme strømstyrke på sporene, så ofte må vi løfte et lokomotiv i den ene side for at holde det tilbage fra at køre op bag i et andet tog. Vi plejede at holde et tog tilbage, og give mere strøm til det forankørende indtil det var ude af sektionen.

Det gik dog helt galt i et enkelt tilfælde, hvor et langsomt kørende amerikansk eksprestog var ved at blive indhentet af et bagved kørende tog med containervogne, hvor de bageste var dobbelt containervogne med led på midten. Et tredje tog var kommet uset ind på strækningen, så pludselig kommer der en BR 103 racende omkring hjørnet, og smadrer ind i containertoget, så containervognene sprøjtede ud til alle sider. Det tog os ca. en halv time a at kravle rundt på gulvet for at finde stumper. Vi mener kun, der manglede et lille gult håndtag, som der var blevet trådt på. Alexander som ejer container toget, kom med nogle meget høje tyske gloser, som det er bedst ikke at oversætte. Men han faldt lidt ned, da det var hans egen BR 103 som havde ryddet sporarealet.

Der blev fremvist mange modeller og byggesæt, nogle helt fantastik detaljeret, men så må man også betale prisen. Vores spanske ven fremviste den nye version af MZ, men jeg kunne ikke købe den. Han sælger den udelukkende gennem en eneforhandler her i Danmark. Så den bliver jo nok for dyr. Jeg kan ikke forstå, at det er tilladt at sætte den frie konkurrence ud af kraft.  Vores Spanske ven blev i øvrigt udnævnt til at være årets N’er, fordi han igennem årene utrætteligt har arbejdet for denne størrelse. Så tillykke med det. Det Italienske firma Pirata fremviste et ny diesellokomotiv, så alle dem som er interesseret i at køre Italiensk, kan få noget at glæde sig til. På det spanske del af anlægget fik jeg øje på en motorvogn med røde kors mærker, som de så ud under borgerkrigen i Spanien. Den var ikke til salg og sælges ikke mere som ny. Den er ellers lidt speciel, og kan have interesse for Danskere, fordi det er Burmeister og Wain, som byggede denne serie motorvogne til Spanierne. Hos MW hobby kunne man købe italienske godsvogne med knækket tag, som har været meget brugt i Danmark.

 

Hele anlægget i Stuttgart er uden tvivl det største sammenhængende N anlæg, der sættes op i Europa, mit gæt i år er en samlet strækningslængde på ikke under 600 meter. Det hjælper jo med 2 He lixer på ca. 100 meter spor op og 100 meter spor ned, lagt som dobbeltspor. Foroven sat sammen med en bro på flere meters længde.  Det kan være svært at få øje på vores 1,80 meter på sådan et anlæg.

Stefan Wörner havde stået for planlægningen. Stefan havde også et separat digitalt anlæg ved siden af informationsskranken. Han kører med et andet styresystem end vores og skinnerne er lagt med NCI standard. Jeg talte med ham om at lave et anlæg sammen med os, og det ville han gerne.  De 2 moduler vi havde med kunne bruges som overgangsmoduler. Han har 6 kørerkontroller, så hvis vi udelukkende bruger hans styresystem er der vel ikke problemer, da dekoderne i lokomotiverne er de samme. Så hvis man er interesseret, så kan vi tage det op med ham. Han virkede meget positiv over for ideen.

Det store buffet bord om torsdagen var igen en stor succes. Vore sild forsvandt lyn hurtigt. Schweizerosten

Smagte igen skønt ligesom de tyske pandekager og postej. Der var noget for enhver smag.

Den sidste festmiddag var sponseret ligesom overnatningerne på vandrehjemmet. Herudover var der et tilskud til overnatning på vejen til og fra Stuttgart. Så det blev rejse og opholdsmæssigt den billigste tur jeg har været på til Stuttgart. Det var for øvrigt et nyt vandrehjem som lå lige ved siden af Bad Cannstad stationen, stationen efter hovedbanegården, når man kom fra messen. Men det at vi ikke skulle skifte gjorde turen meget hurtigere end fra det andet vandrehjem, og hvis Henning kommer med næste gang, så vil det være nemmere. VI valgte at køre med toget hver dag på nær den første, da vi fandt ud af, at turen gennem byen med bil tog længere tid.

Indkøbsmæssigt er der mange muligheder. Jeg fik købt nogle italienske kølevogne med knækket tag, som var kommet på markedet i løbet af året, og som var almindelige i Danmark i epoke 3, måske også før og efter. Derudover købte jeg endnu en brun Kato My til 80 euro, og det var stadig muligt et at købe et nyt lokomotiv til 40 euro. Det var en type 10.1 i epoke 3. Det blev købt hos DB Deutsche Bahn, som havde en stand. Et par andre småting blev det også til.

På vejen tilbage havde vi også en overnatning i et hotel, hvor vi kom lidt for sent til så vi måtte selv opfinde lidt mad fra resterne fra buffetbordet. Rugbrød og sådan lidt frugt.

Indtil nu har jeg nydt at tage til Stuttgart og jeg håber også at komme derned til næste år. Så hvor mange vil med. Det er jo på en måde nu muligt at deltage på flere forskellige måder- ingenting med-analogt som del af det store anlæg- eget anlæg – eller hvis vi kan samarbejde med Stefan - bare vi er enige om det, transportmæssigt.

Hans C

Du er her: Home :: Indhold :: Artikler :: Aktivitetsberetninger :: Ture og besøg :: Stuttgart 2012