Stuttgart 2013

Igen i år var vi en lille delegation, som besøgte Stuttgart Konventet. Ærgerligt at vi i år ikke havde moduler med, da vi rejste i tog. Jeg kan kun opfordre til flere at deltage, så vi kan få organiseret noget fællestransport for moduler.

Det er i Stuttgart, man kan komme helt tæt på dem som fabrikerer og sælger vores tog, men deres indtryk af vort markedspotentiale falder jo noget, når der ikke er noget Dansk at vise frem.  Jeg blev efterhånden helt gode venner med Mr. Kato, som er en meget venlig mand at tale med.  Han kunne fortælle at hans fabrik ikke længere er påvirket af Tsunamien for et par år siden.

Jeg fik også hilst på vor spanske ven, som har produceret den danske MZ. Den var udstillet i nogle af de øvrige designs, som er kommet til efter salget fra DSB. Der var ingen DSB tog.

Hvis I i blade støder på navnet P.I.R.A.T.A, så er det nogle overordentlige festlige fyre, som havde flere gode tilbud. De arbejder bl.a. sammen med firmaet LS, så der er italienske variationer af nogle of de standardvogne, som det firma laver.

Firmaet M.V. var også repræsenteret, som laver både italienske og schweiziske vogne, som har kørt i Danmark.

Hos DM toys fik jeg fremskaffet 2 af den seneste Fleischmann vogn med Dansk Sojakagefabrik. Han fik dem specialleveret fra sit lager i løbet af et par dage. Modsat de tidligere danske tankvogne købes denne enkeltvis.

 

 

 

 

 

Hvis man er på udkig efter understel til diverse maskiner, så er firmaet Japan models stedet.

MInitrix /Märklin var så vidt jeg forstod hovedsponsor, men også Hobbytrain deltog. Arnold var også til stede med en reservedelsforretning.

DB Bahn havde også en forretning. Der var et tilbud på en ny  Baureihe E10 til 30 euro, og et lokomotiv anvendt  i Eurocity nightline til 60 euro.

Jeg købte et enkelt lokomotiv fra en forhandler som fremstiller specielle Italienske ting Firma Lo.Co.. Det mangler endu at få decoder.

Generelt synes jeg, der var lidt flere forhandlere, end der har været de foregående år.

Udover de egentlige Modelbaneforhandlere er der et utal af andre muligheder for indkøb af hobbyting. Småværktøj, file pincetter slibeting, og speciallim. Både Kim og jeg kom til at savle over en mindre PRoxon drejebænk. Jeg tror den kostede omkring 500,00 euro. Måske noget for foreningen?

Som sagt tog vi derned med toget. Familien Christensen med nattoget Eurocity Nightline, som jeg har læst kommer i model med påskrift København-Basel.  Toget bliver delt undervejs, da der udover Basel-delen er en, som kører til Amsterdam, men også en der kører til Prag. Der blev blandt andet rangeret i Hannover.

Familien Grundal (På tysk Grundel), som troede, de var blevet gift, tog dagtoget frem og tilbage.

I år var der over 250 som deltog i det lange buffet bord. Super spændende mad og lækkerier fra mange lande. Der var levering fra de 20 forbund som deltog, men jeg så da også den Hollandske forhandler sætte noget på bordet. Den sidste aften var der sponsor betalt middag på samme hotel/restaurant som sidste år. Her blev vinderne af modulkonkurrencen udnævnt. I år skete det ved at deltagerne i ugens løb havde stemt på de forskellige moduler. Der var sat numre på de ca 50 moduler, som deltog i konkurrencen. Udover deltagernes afstemning, var der i ugens løb en publikumsafstemning, hvor publikum kunne vinde sponsor præmier, for at deltage.

For de deltagere, som havde stemt i ugens løb, blev der også udtrukket en heldig vinder af en sponsorgave.

Sponsorgaven var doneret af Mr. Kato og bestod af et Shinkansen tog. Den heldige vinder af denne sponsorgave var i øvrigt ham, som var blevet nummer 5 med sin flotte franske bro.

På mit Facebook opslag kan man se de 5, som blev valgt som de bedste moduler. Men jeg har også lagt billeder ind i galleri Stuttgart 2013 på denne hjemmeside. Hans C

Du er her: Home :: Nyheder :: Stuttgart 2013