FREMO-træf og -kørsler

  • Udskriv

De bedste oplevelser findes på køredage og ved træf. Her går det, efter lang tids planlægning, løs med køreplanskørsel og rangering. Der er selvfølgeligt også en masse snak med andre om modulerne ...

Vores FREMO-medlemmers første deltagelse med moduler i et rigtigt FREMO-træf var FREMO skal N 20 års jubilæum i Naumburg i 2008. Før det deltog vi kun i FREMO-træf som besøgende FREMO-medlemmer for at samle erfaringer. Disse erfaringer blev vi langsomt ved at udbygge og træne ved vores egne kørsler.

Hvad er et FREMO-træf så...

Det er et lukket arrangement, idet det kun er for FREMO-medlemmer. Der findes dog den generelle regel at et medlem må medbringe en gæst (ikke-medlem). Planlægningen af et træf går igang lang tid før. Større træf kræver mere end 1 år for at blive staplet på benene. Det er oftest grupper af FREMO-medlemmer der står for et arrangement, og som så evt. henter støtte hos andre.

Planlægningen starter med indsamling af tilmeldinger. Ud over modulerne, der selvfølgeligt er det grundlæggende, skal der bruges en mængde andet udstyr:

Føring af strøm til arrangemente
Telefoncentral og telefoner til kommunikation mellem stationer.
Standure til visning af skalatid
Digitalstyring og lokonet
Brandsluknings materiel
Forplejningsmuligheder hvis de ikke findes.
Trækkraft med en tilhørende håndkontrol (FRED) for hver lok/motorvogn.
Rullende materiel til både gods- og passagertrafik.
( Listen er kun eksempelvis, og ikke komplet. )

Når der er check på udstyret skal der laves en strækningsplan. Denne er udformet efter forbilledet med hovedstrækninger og sidebaner. Rundbaner findes ikke i FREMO. Til jubilæumstræffet i Alsfeld blev det store H0 anlæg sat med landene som tema, eksempelvis var der fra de store tyske hovedstrækninger en forbindelse til danske strækninger, der igen havde forbindelse til norske strækninger - Vand og færger så man bort fra ;-) . Se strækningsplanen her.

Når strækningsplanen er klar skal der laves en detaljeret køreplan for en given driftsperiode. Køreplanen kan så afvikles flere gange, med udskiftning af folk på de enkelte poster som lokførerer og stationspersonel. Med til planen hører også lastkort der repræsenterer det gods der tarnsporteres af de enkelte godsvogne. Et lastkort indeholder oplysninger om lasten samt afsendelsessted og destination.

Der er også en masse planlægning omkring indkvartering, forplejning og anden logistik i al almindelighed. Mange mennesker skal bruge mange timer for at på et træf på plads.

Når træffet starter så bruges den første tid, fra hallen åbner, til at få alle moduler, al udstyret og de mange ledninger sat på plads. Der er på forhånd delegeret opgaver ud til en masse mennesker. Dette arbejder slutter af med afprøvninger til alt er i orden.

Og så en man klar til at køre!!!!

På en station oprangeres et tog af stationspersonalet. Ledsagende Trækkort samt vognkort med isatte lastkort udleveres sammen med håndkontrollen til lokføreren, der, når han får tilladelse, afgår fra stationen og fører toget gennem modullandskabet ad den planlagte rute idet han undetvejs følger anvisninger fra stationspersonale og signaler. Hvis der skal kobles vogne af og på undervejs klares dette af lokofører og stationspersonale i forening, idet vognkort/lastkort afleveres til stations personalet og efter rangering modtages af lokføreren igen. Det er altså meget tæt på virkelighedens driftssituation.

På oversigten over billeder er der et særligt område hvor der er billeder fra FREMO-træf.