N-RE køredag nr 6: En ekstra køredag (AUG 2008)

Bemærk: Dette er en beretning med masser af dokumentreferencer til det der medgår til en køredag i N-modulægruppen.

Indledning

Kl. 05:25 mødte lokofører Ole på Fredericia station for at overtage MY1135 der
skulle trække P-1007 til Steenstrup. Kl. 06:05 afgik P-1007 planmæssigt, og……

Thjaaa, det kunne være begyndelsen, men i virkeligheden startede køredagen 2 måneder tidligere. Dette er en lidt anderledes beretning om en køredag som også beskriver alt det andet der følger med.

Forberedelser op til dagen 

Vi må ha' en plan for noget at køre på:Et hjørne af Nordeuropas største værksted.
Et hjørne af Nordeuropas største værksted.

Denne køredag startede egentlig på forrige køredag. Der aftalte gruppen, at vi skulle have en ekstra køredag, ud over de normale hvert halve år, for at forberede os bedre til gruppens internationale debut i FREMO til oktober.

Konceptet for køredagen skulle være fri kørsel med både dansk og udenlandsk materiel. Alle moduler der forventedes klar på køredagen skulle indgå i anlægget. Det ville blive stort. Større end tidligere og sommerhuset hvor vi tidligere har afholdt køredage ville ikke kunne rumme os mere. Vi skulle altså også finde et sted at være.

Hans løste vores lokaleproblem, idet han fik tilladelse til at vi kunne være i en af værkstedshallerne hos Scania, hans arbejdsplads. Så kunne planlægningen gå i gang.

Jan P. lagde tegnebræt til forskellige forslag hvor følgende blev det
endelige: Modulplan maj 2008. Yallahrup station er ikke tegnet op endnu, men sporplanen fremgår af følgende billede: Yallahrup på køredagen. De grønne moduler, er nye moduler der er kommet til siden sidste køredag. Der er lidt over 40 m spor og anlæget fylder 7 x 13 m. Dermed er det vel nok Danmarks største skala N modul bane, måske endda Danmarks største bane i skala N

Opstillingen danner grundlag for 3 linier: Lokalbanerne Fredericia - Yallahrup og Steenstrup - Fredericia samt en sidebane Steenstrup - Hårløse.

På køredagen i marts havde vi vores telefoncentral i sving for første gang, og der var ikke mange ben i at lave en simpel telefon-plan.

Loconet 


Her ses Intelliboks og boostere på borde og
reoler under Nordfaxe
Selv før layoutet var på plads stod det klart for os at ikke længere kunne køre på en enkelt Intelliboks (IB). Vi har efterhånden mange udtag til håndcontrollere, og med adskillige af dem i sving på en gang så der skal noget mere power til.
Kortslutninger ved skæring af skifter, afsporinger og lignende kan også betyde en masse driftsstop som rammer hele anlægget, med en manuel reset af IB'en hver gang.

I FREMO kører man normalt med 1 booster pr station. Og da vi således skal have boostere med til Naumburg, var det ikke et øjeblik for tidligt at vi kom i gang. Tidligere forsøg på at skaffe boostere gennem FREMO var ikke lykkedes. Og de almindeligt forekommende boostere på det danske marked levede ikke helt op til kravene eller var for dyre,
Der var også noget med at teste opstillingen. Vi var klar over at vi ikke længere bare forbandt et par ledninger og så kørte løs. Der skal mange meter ledning til og kun een forkert forbundet kan brænde en masse udstyr af og fejlfinding er i øvrigt umuligt uden "dimser" til formålet.

Steen, Keld og Jan M. boksede i fællesskab med løsningsmulighederne. Efter en hel del kvaler og endte det dog med en førsteklasses løsning. Steen tog 3 avancerede boostere og masser af kabler hjem fra et lille tysk firma. Strømforsyninger, kabeltestere og andet blev også fremtryllet af trioen. Og så byggede Steen en lille enhed der kunne teste om selve LocoNet var i orden.

 

Her er LocoNettet: Lokonet MAJ 2008 der virkede upåklageligt og effektivt. Skete der en kortslutning på en strækning, lukkede pågældende booster ned og brokkede sig højlydt indtil årsagen til kortslutningen blev fjernet. Derefter kom der igen automatisk strøm på sporet.
Vores første brug af boostere var dermed en ubetinget succes, og 9 boostere mere er allerede bestilt.

Køreplan


Sporbesættelsesdiagram og Fiddlekort ligger på Steenstrup
Med en løsning på de tekniske udfordringer var der nu "kun" planlægning af kørslen tilbage.

Der køres normalt efter skalatid i forholdet 1 til 6 for at kompensere for skala samt det forhold at der er relativt kort imellem stationer. Med baggrund i skalatidsfaktor og modulplanen kunne følgende skema til beregning af afstande og køretiderne blev stillet op.

Stationsbeskrivelserne der kan ses på vores moduloversigt leverede informationer om spor: antal, længder og anvendelse.

Så var udfordringen at finde et program til at lave køreplan i. Forsøg gennem 3 måneder, med FREMO's planlægningsprogram (XPLN), som er på tysk, var indtil videre mislykkedes. Alternativerne var et gammelt program der tidligere anvendtes i FREMO samt et dansk. Henning indkøbte det danske, som han afprøvede. Det viste sig dog at det danske ikke kunne håndtere mere end 1 linje.

Jan P gik i gang med det gamle tyske. Her blev en køreplan sat op og programmet kunne de basale ting inkl. flere linjer. Desværre holdt dette program heller ikke da programmet ikke kunne printe ud. Så var vi lige vidt.

Heldigvis viste det sig at XPLN kunne importere data fra det gamle tyske program. Jan P fortsatte eksperimenterne. Og så pludseligt var der et gennembrud. Vi havde en køreplan og vi kunne får den ud på papir til køredagen. Der var dog stadigvæk adskillige timer tilbage før det så pænt ud. Og en masse justering af toge og tider. Men det lykkedes.

Her er lidt forskelligt af det der kom fra programmet:

Generelle dokumenter:

Betjenings/personale dokumenter

  • Lokoførerblade der indeholder alle de dokumenter der udleveres enkeltvis til den enkelte lokofører efterhånden som opgaverne fordeles. Indeholder også mødetid.
  • Arbejdssedler der er et dokument der beskriver alle de ankomster, afgange og andre "hændelser" der forekommer på stationen og som giver plads til afkrydsning således at stationslederen kan holde styr på meldinger og afvikling af opgaverne.
  • Sporbesættelsesoversigt der er et dokument der viser den planlagte sporbesættelse grafisk. Anvendes i forbindelse med uforudsete hændelser og forsinkelser til at "finde plads" på stationen.
  • Fiddlekort er er små sedler der stilled op på endestationer i forbindelse med opstilling af togene
  • Vognløb er en oversigt over post og godsvogne der flyttes mere end 1 gang i løbet af køreplanen.

Selve køreplanens data filer baseret på OpenOffice kan hentes her:  XPLN_data_maj2008.zip (120 KB)

Anvendelse af rullende materiel  


2 Gbs'er med vognkort. Midt i pausen er de blevet
skubbet af sporet.
Nu manglede vi kun at få en plan på plads, for det rullende materiel der skulle indsættes til afvikling af køreplanen. Ole fungerede som disponent og opstillede den samle plan for materiellet.

Alle fik besked på hvad der skulle medbringes af materiel, samt at der gerne måtte medbringes reservemateriel og andet ekstra materiel der måske kunne få køretid undervejs.

Og så lige alle de andre forberedelser.

Ud over lokaleproblemet som Hans løste for os, var der også en masse andre ting der skal arrangeres. 14 munde skal fyldes med både mad og drikke varer undervejs.

Alt materiel skal mærkes med farvekoder eller navn. Det gælder selvfølgeligt loks og vogne, men også ledninger, bokse, bolte osv. skal mærkes.
Der skal lave vognkort til alt rullende materiel: Loks samt gods og passagervogne. Kortene printedes fra en database der indeholder alt det materiel der køres med i skala N i FREMO og hvor vi også har registreret vores materiel. Kortene limes på pap og med vores vejledning: Vognkortfremstilling.pdf i hånden blev der lagt plastic og lomme på kortene. Da vi denne gang ikke kørte med fragtkort sprang vi dog plastic og lommer over for de fleste af kortene.

Der skal også være ure der går efter skalatid. Det har vi endnu ikke anskaffet, så en PC med ekstra skærm blev sat op og anvendt som ure.

Og så kan vi jo ikke køre tog på strækningerne uden et sikkerhedssystem. Da der ikke anvendes automatiserede sikkerhedssystemer i FREMO-sammenhæng har Keld med basis i de af DSB anvendte procedurer lavet en "Parlør" den indeholder alle meldinger som anvendes mellem stationerne for at gennemføre en sikker drift. Og det, både på dansk og tysk. En engelsk oversættelse kommer også.

Til slut manglede vi "bare" at fordele de kommende opgaver for dagen, imellem os. Opstillingen kræver en vis organisation for ikke at tage for lang tid. Vi havde en plan klar så vi kunne styre og senere optimere opstillingsprocessen.

Opsætning  

Hele opstillingen set ovenfra.

Endeligt oprandt dagen og de første ankom til åstedet fredag lidt efter 15. Herefter ankom de fleste indenfor de næste 2 timer efterhånden som arbejdet løslod de enkelte. Sidste deltager og hans moduler ankom omkring 19:30.

Opstillingen var organiseret således at Nordfaxe skulle stilles op først, og de tre fingre så blev opsat der ud fra. Indledningsvis stillede alle deres egne moduler op uden forbindelser til nabomodulerne. Her efter gik vi i arbejdshold 2 og 2 i gang med strøm, telefon, loconet samt samling og justering af modulerne.

Først omkring 23 kørtes den første prøvekørsel henover alle spor. Så var vi klar… Ehhh nøøø, der manglede lige lidt papirarbejde, opstilling af materiel, programmering af loks og lidt til. Klokken var bog blevet så mange at vi slukkede og forlod stedet omkring midnat.

Tilbage igen kl. 9 tog vi fat på det sidste og ved halv 12 tiden var vi klar til at køre. Vi lærte bl. a. at det er en god idé at fortælle den enkelte ejer før køredagen præcist hvor materiellet skal stilles op. Det sparer en masse tid og flytten rundt. Vi lærte også (igen) at loks SKAL være programmeret inden køredagen samt at der uanset forudgående programmering skal stå et komplet programmeringssetup klart til alle typer decodere.

Kørslen - som det hele handler om.

Holdet (se billede) var nu næsten klart. Cyril var der også men han kom lidt senere. Og så havde vi tilmed 3 gæster ( her imellem Max ) så der var i alt 14 mand i sving. Vi kunne nok ikke have været undværet nogen.

Det meste af holdet i N-RE DK. 2 mand mangler.

7 mand passede stationer, 6 mand tog lokoførerarbejdet og 1 af gæsterne holdt sig tilbage: "Jeg observerer".

Og så kom det vi alle havde ventet på: Uret blev startet (første køreplansafvikling på hastighed 1:5 dvs. lidt langsommere end det normale 1:6) og vi var i gang:

Starten er gået…

Kl. 05:25 mødte lokofører Ole på Fredericia station for at overtage MY1135 der skulle trække P-1007 til Steenstrup. Efter at stationslederen telefonisk havde fået klarmelding af strækningen til Steenkryds og Nordfaxe, fik Ole afgangssignal og således afgik P-1007 planmæssigt.

Samtidig står G-2503 klar på Yallahrup til afgang få minutter senere. P-2556 ses ved siden af under klargøring til afgang 40 minutter efter. Begge skal til Fredericia idet P-2556 overhaler G-2503 på Nordfaxe hvor G-2503 har en times ophold mens der rangeres vogne af og på.

Stigende press på Nordfaxe bringer en lidt stresset stationsleder på kant med de ivrige lokofører der alle gerne vil have deres tog igennem til tiden. En truende arbejdsnedlæggelse bliver dog afværget da Stationslederen tager det usædvanlige skridt at indføre håndrangering som erstatning for et uvilligt rangerlok.

Der er kortvarigt roligt på Nordfaxe. Masser af tomme spor. Kun det nu velfungerende rangerlok, et par kulvogne og nogle inaktive godsvogne i baggrunden er at se.

Et andet sted forsøger Stationslederen på Torup at få en melding igennem til Yallahrup for passage af .

Baneinspektøren tjekker sporene umiddelbart efter at G-1527 har passeret undervejs fra Nordfaxe til Steenstrup. MY1111 erstattede T297 der ikke var "mødt" til tjeneste på dage.

Køreplanen blev kørt 2 gange men en sen frokost ind i mellem, og så var det slut med kørslen for denne gang.

men køredagen slutter ikke her der er altid et efterspil.


Nedpakning og efterspil

Det går altid hurtigere at pakke ned. Hver mand pakker egne grejer og bærer ud. Herefter hjælper man de andre og så går det faktisk rimeligt hurtigt.

Der blev afregnet for mad og for øl og vand med det samme, ikke noget med gæld.

Kun 2-3 timer senere var vi færdige med at pakke ned og kunne samles om en velfortjent aftensmad.

En snak om dagen der gik, blev klaret hen over aftensmaden. Og flokken forlod stedet omkring kl 20:30 lørdag aften. Men inden vi forlod stedet stod det dog klart at en af vores gæster var blevet smittet og dermed kunne forventes at deltage i fremtidige aktiviteter i gruppen. Så velkommen til Max.

14 dage efter selve køredagen havde vi vores faste månedlige møde hvor vi gennemgik nogle af de mulige forbedringer vi havde noteret os. Og der blev lavet opdatering af Pakkeseddelen og den tekniske huskeseddel.

Det blev også besluttet at vi fremover forlænger køredagen med 1 ekstra dag. Selv med en optimering af opstillings-opgaverne, står den nuværende køretid ikke mål med den indsats der bruges til at stille op. Så søndag tages i brug også ;-)

Og så ser vi frem ad

Vi skal køre igen til August
og vi er allerede i gang med forberedelserne. Opstilling og køreplanen bliver den samme som vi til efteråret skal medbringe til Naumburg i Tyskland.

Her ses det første version af planen for hele arrangementet: Naumburg layout

Og her er den danske del (DSB) af layoutet med den nu godkendte rettelse: DSB linien i Naumburg med rettelse

Vi skal så for første gang køre med fragtkort. På FREMO's hjemmeside er dette udemærket beskrevet: menupunkt "Drift" samt underpunkter. Stationsbeskrivelserne er blevet opdateret med fragt og der er lavet Yellow Pages for gruppen: Yellow pages  som er en oversigt over den fragt der udgår fra DSB-stationer.

Vi siger tak for denne gang og glæder os til næste gang.

Og ikke mindst tak til Scania for venlighed og husly.

Og så er der mange flere billeder fra gruppens medlemmer her: Køredag N-RE Maj 2008

Du er her: Home :: Indhold :: Artikler :: FREMO :: Aktiviteter :: N-RE køredag nr 6: En ekstra køredag (AUG 2008)