Ferie i sydfrankrig

Familien holdt ferie i Monaco i 2010, og her er lidt af de jernbaneoplevelser som vi havde.

Siden vi var dernede i 1998 har Monaco fået en ny station, og da overfladen af Monaco er fyldt ud med enten veje, stræder eller bebyggelser er stationen nu blevet lagt dybt inde i bjergsiden. Det er den tredie station i Monaco og der er en stor trafik med masser af folk, som kommer til og fra arbejde, samt de mange turister. Togene bestod hovedsageligt af 2-dækkertog i meget moderne udførelse. Man kunne købe en dagsbillet, så man kunne køre fraVentigmilia i Italien samt til flere endestationer i Frankrig.

På den tidligere station var der en lille godsbanegård. Det er helt sløjfet og jeg så ikke nogle godstog passere igennem. Måske kører de om natten.

Vi benyttede os flere gange af de mange muligheder for at køre med tog.

Nice er den nærmeste større Franske by, og der kører tog hver halve time, plus lidt ekstra ved myldretid og internationale forbindelser.

De store forbindelser helt til Paris køres med dobbelt 10-vogns Duplex(dobbeltdækker) TGV tog. 20 vogne giver nogle meget lange perroner.

Vi var en tur helt til San Remo også. Her er stationen også flyttet. Det var tidligere en traditionel station, men nu er sporene lagt fuldstændigt om, og stationen befinder sig dybt inde under en bjergside og der er kun et perronspor i hver side af tunnellen. Banen er i mellemtiden blevet dobbeltsporet. Ved den gamle station var den kun enkeltsporet til Ventigmiglia. For at give en indtryk af, hvor dybt stationen lå inde i bjerget, så skulle der 4 rullende fortove til , som dem man kender fra store lufthavne,  for at vi kunne komme ud. Så det var flere hundrede meter.

Under vort ophold var vi i Cannes, Antibes, Grasses og Breil Sur Roya, og vi kom hver gang frem og tilbage med toget.

I Breil blev jeg overrasket over at finde et jernbanemuseum. Hvis nogen kommer omkring Nice, så er det værd at foretage en tur til Breil. På museet var der nogle meget ivrige guider, som kunne tale et udmærket engelsk. Der var sporvogne busser, mortorvogne, elektriske lokomotiver, samt et af de helt store damplokomotiver Type R, som blev importeret fra USA efterr 2.verdenskrig. De har mange amerikanske træk. Der blev leveret over 1000, og så var der endda nogle som ikke nåede frem. Jeg tror det er 14, som ligger på bunden af Atlanterhavet fordi skibet sank. Typen er en 1-D-1 type, eller 2-4-2 alt efter hvilket system man bruger. På en af stationerne på vejen til Breil var der en helt lille stamme af tidligere CIWL vogne, som blev brugt som restaurant. 

Banen til Breil blev første gang taget i brug i 1928, blev derefter sønderbombet i 2.verdenskrig, og efter genopbygning taget i brug igen i 1979. Den ligger i Franking. Der kommer en bane op fra Nice (ca. 700 meters højde). Og så kommer der en bane op fra Ventigmiglia i Italian. Nord for Breil køres der ind i Italien til Tende, Cuni. Den bliver populært kaldt Tende banen. Den vagthavende i Breil den dag jeg var der, var en nydelig ung dame.

Herefter vil jeg lade billederne fortælle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er her: Home :: Indhold :: Artikler :: Aktivitetsberetninger :: Ture og besøg :: Ferie i sydfrankrig