Vinkassen - El-sikker og kølet

Dette er en alternativ løsning på en elektrisk sikker løsning. Der skal ikke bruges specielle stik, for der er ingen stik i gulvhøjde.

Denne "Powerpack", der er bygget i en vinkasse, indeholder en booster til kørestrømmen samt strømforsyninger til alt strøm på Nordfaxe ud over kørestrøm.

Sådan ser den ud:

Powerpack1

Tager man låget af, ser man at den øverste del indeholder de ledninger der skal forbinde kassen til Nordfaxe station. Der er 2 sæt á 3 ledninger (blå/gul/sort) der levere strøm til kobtrolpulten samt et sæt på 2 ledninger (blå/gul) der er boosterens forbindelse til kørestrømmen. Endeligt er der et 230V kabel lige til at sætte til og med 3m ledning. Der også en loconet stikdåse for at forbinde loconet til boosteren.

Powerpack2

Tager man det inderste låg af ser man følgende:

Powerpack3

Powerpack/Vinkassen indeholder:

  • I midten er der 2 PC-strømforsyninger der skal levere strøm til kontrolpult og lys på Nordfaxe
  • Til venstre er strømkabler samt strømforsyning til boosteren.
  • Øverst til venstre en kasseret PC-blæser
  • Nederst til højre en anden kasseret PC-blæser
  • Til højre ses også boosteren.

Kassen er indrettet med luftgennemstrømning. PC-blæseren ved boosteren blæser ind i kassen. De 2 strømforsyninger i midten blæser luften fra boostersiden mod ledningssiden. Og sidst sidder PC-blseren ved ledningerne og blæser ud af kassen. Effektivt!! Blæserne er koblet til hver af de 2 PC-strømforsyninger.

Denne kasse er helt i overensstemmelse med elsikkerhedsforskrifterne så længe det inderste låg er skruet fast. Når ledningerne sidder i kørestrømmen og kontrolpulten er der ingen banan-stik i gulvhøjde, der er faktisk slet ingen stik overhovedet i gulv-zonen.

Transporten er nem, der er håndtag på siden og fast låg der kan holde til vægt ovenpå. Og den er let at stille op, det er bare af med låget og forbinde ledningerne, så er vi klar til at køre....

Du er her: Home :: Indhold :: Artikler :: Tips og tricks :: Digitalt og elektrisk :: Vinkassen - El-sikker og kølet